Højesterets Dom om ægtefællesammenføring

Afgørelsesdato: 22-12-2016

  • Afslag på ægtefællesammenføring som følge af, den herboende ægtefælle havde modtaget kontanthjælp inden for de seneste tre år, var ikke diskrimination

    Den udenlandske statsborger, A, der var gift med den danske statsborger B, havde ansøgt om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 1. Efter udlændingelovens § 9, stk. 5, er det – medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod – en betingelsen for ægtefællesammenføring, at den herboende ægtefælle ikke inden for de seneste tre år har modtaget bl.a. kontanthjælp. Udlændingenævnet gav A og B afslag på ægtefællesammenføring, fordi B, som var handicappet efter en trafikulykke, modtog kontanthjælp.
    Sagen angik, om Udlændingenævnets afslag på opholdstilladelse var i strid med diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, eller FN’s Handicapkonvention.
    Højesteret fandt, at B på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse befandt sig i en situation, der var sammenlignelig med den situation, som personer uden handicap, der inden for de seneste tre år har modtaget kontanthjælp, befinder sig i. Højesteret lagde vægt på, at B som følge af muligheden for fleksjob havde rimelig udsigt til at opfylde selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, selv om hans handicap formentlig indebar, at han ikke kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår.
    Da B således var stillet på samme måde som personer uden handicap, som havde modtaget kontanthjælp, havde B ikke været udsat for forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, eller FN’s Handicapkonvention.
    Højesteret frifandt derfor Udlændingenævnet.
    Landsretten var nået til et andet resultat.

Arbejdsgivere har ikke pligt til at acceptere deltidssygemelding

Østre Landsret har i en nyere dom slået fast, at arbejdsgivere ikke er forpligtet til at acceptere en medarbejders tilbud om at overgå fra fuldtidssygemelding til deltidssygemelding. Arbejdsgiverens afslag på deltidssygemeldingen havde derfor ingen betydning for opgørelsen af antal sygedage i henhold til 120-dages reglen.

Køb af kopivarer på nettet er for egen regning

Sø og Handelsretten afsagde den 21. december 2016 dom i en sag, hvor en bank nægtede at foretage tilbageoverførsel til en forbruger, som via nettet havde købt falske Nike-sko. Nogle af skoene var blevet konfiskeret i tolden, mens andre var blevet leveret.

Forbrugere er berettiget til at få refunderet sine penge af banken, hvis de via fjernsalg har købt en vare, som ikke kommer frem, jf. betalingstjenestelovens § 74. Reglen finder… imidlertid ikke anvendelse, hvis varen blot lider af en mangel.

Sø- og Handelsretten fandt først, at når man bestiller et par originale Nike-sko og modtager et par falske, så er der tale om en mangel. Derfor fandt reglen ikke anvendelse på de sko, som var blevet leveret.

I relation til de konfiskerede sko anvendte Sø- og Handelsretten forarbejderne til bestemmelsen i betalingstjenesteloven, der foreskrev, at hvis manglende levering skyldes toldkonfiskation af ulovlige varer, finder reglen alligevel ikke anvendelse.
Afgørelsen slår derfor fast, at køb af falske produkter over nettet, også selvom man er i god tro, er for helt egen regning og risiko.

Dansk Indfødsret er frakendt

Højesteret har den 29. november 2016 afsagt dom, hvorefter en tidligere syrisk statsborger har fået frakendt sit danske statsborgerskab. Han blev frakendt dansk indfødsret, da han forsætligt havde afgivet urigtige oplysninger om sin nationalitet. Han kom til Danmark i 1991 og fik asyl, og da han i 1998 søgte om dansk indfødsret, afgav han urigtige oplysninger, idet han angav at være irakisk statsborger, selv om han var syrisk statsborger. Højesteret vurderede, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens bestemmelse om frakendelse på grund af svig er tillagt tilbagevirkende kraft.